FOR NYE ELEVER - FORÅRET 2015:

 

Der er flere forskellige måder at "gå på Potemkin" på, og måden du tilmelder dig afhænger af, om du hører under den ene eller den anden type.

Hvis du søger ind på Masterclass, så skal du ALTID udfylde og aflevere dette ANSØGNINGSSKEMA, for at blive taget i betragtning. Du kan altså ikke bare tilmelde dig på en af nedenstående måder og så regne med, at du er inde i varmen. Vi holder Info-møder, for alle interesserede og for begge forløb, i starten af hhv. juni og december måned. Det er muligt at aflevere ansøgningsskema til Masterclass på disse møder. 

 

Infomøder om Potemkin Forår 2015: 

Den 3. December kl. 14:00 om Grundholdet og kl. 15:00 om Masterclass

 

Deadline til Masterclass - Forår 2015

5. December kl. 12:00

 

PRODUKTIONSSKOLEELEV Hvis du er under 25 år og ikke har gennemført en  ungdomsuddannelse, så har du mulighed for at gå hos os via Århus Produktionsskole. Du kan læse her, hvad du skal gøre, hvis du mener, du hører til denne gruppe. Du er også altid velkommen til at komme ned og "se os an" på Godsbanen i Århus Midtby eller ringe på 6029 7596 og spørge løs. 

Som produktionsskoleelev får du elevløn, mens du går på Potemkin - taksterne kan du se her.

 

SELVBETALER Her siger det næsten sig selv;  du må til pungen for at gå her....men det er altså slet ikke så dyrt, som du måske frygter. Hvis du er under 25 år og bosiddende i Århus Kommune, så koster det 4000,- kr. at gå på vores 20 ugers grundforløb, mens vores masterclass (også 20 uger) koster 9000,- kr.

Er du derimod fyldt 25 år, så koster det dig 10.000,- kr. at gå her...uanset om det er grundforkøbet eller masterclass. Er du ikke bosiddende i Århus Kommune, så koster det 12.000,- kr. for de 20 uger - og igen; uanset hvilket hold. Vores skole er IKKE SU-berettiget, så du skal finde en anden måde at tjene til dagen og vejen...

Som selvbetaler er du daghøjeskole-elev og du tilmelder dig her.

 

BEVILLING Hvis du er på kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge...eller noget i den dur, så vil din sagsbehandler muligvis betale for dit ophold her, mens du stadig modtager din overførselsindkomst. Det er nogle helt andre priser, som vi ikke vil forvirre med her - men din sagsbehandler/jobkonsulent er altid velkommen til at kontakte os

Selve tilmeldingen foregår som i afsnittet ovenover, og det er enten dig selv eller din sagsbehandler, der skal tilmelde dig.